Modebilledet er fyldt med lækre trends og her hos Grey Matter er vi vilde med den comfy sweat trend! Sweat er ikke længere kun joggingtøj og sweat sæt - vi har nu fået lækre og behagelige sweat kjoler online på shoppen. Herunder deler vi vores styling tips til sæsonens store trend.
Vi har bl.a. fundet denne lækre kjole med slids hos Only. Kjolen har t-shirt ærmer, en løs pasform og får et trendy design med slidset i siden og det bløde sweat materiale. Kjolen er online til 199,95 kr. og fåes i to lækre farver; sort og modefarven silver lining, som er en lys beige/grå.
Anna har her stylet den sorte kjole med et par sporty sneakers og lidt accessories i form af armbånd, ringe og halskæder. Dine smykker kan nemt pifte et look op uden det kræver en stor styling - et perfekt hverdagslook!
Sweat kjoler - Sådan styler vi den trendy kjole med slids
Sweat kjolerne er casual i designet og kan derfor styles helt enkelt med et par sneakers, hvis du ønsker et afslappet og simpelt look. Jeg er vild med denne lyse kjole, som er skøn her i sommeren med en sneaks eller sandal - farven tager sig flot ud og er en af sæsonens store modefarver! Til de kølige dage kan kjolerne styles med et par tights og rå støvler.
Langærmede kjoler - Sweatshirt kjoler
Vil du se mere til de populære sweat kjoler, så finder du dem også som langærmede kjoler her på shoppen. Denne sweatshirt kjole med lange ærmer er også fra Only og ligger til 179,95 kr. Er du mest til den klassiske sorte kjole eller den casual lysegrå kjole? Begge kjoler er i en lækker sweat kvalitet, der gør dem perfekte som hverdagskjoler.
Kjolerne kan desuden også styles med et par af vores populære cykelshorts under, hvis du er på farten og ønsker ekstra komfort. Vi har et stort udvalg af cykelshorts og indershorts - f.eks. et par simple sorte indershorts til 69,95 kr., der passer perfekt under denne sweat kjole.
Jeg håber du vil lade dig inspirere og se nærmere på modetrenden, der både er casual, cool og comfy. Vi elsker vores nye sweat kjoler fra Only og glæder os til at sende lækre kjoler hjem til dig, hvis du mangler en god hverdagskjole i garderoben.
// Laura