Vi elsker at mikse stilretninger og eksperimentere med lækre farvekombinationer. Til hverdag er vi særligt glade for et casual og sporty look, hvor det komfortable er i fokus. Vi deler herunder vores bud på et cool hverdagslook og giver inspiration til at style en farvet strikbluse.
Her har vi valgt en lang strikbluse fra Pieces og stylet den med en trendy kort jakke fra YAS i den smukkeste camel farve. Begge farver er milde og giver derfor et lækkert farvemiks, når de forenes - farverne tager sig eksklusivt ud og skaber blikfang i stylingen.
Den blå strikbluse er yderst fin med de lange ærmer og en let rullekrave - og ikke mindst er den et frisk pust til vintergarderoben. Den blå farve bliver en stor del af de kommende kollektioner - så tøv ikke med at tilføje den lækre modefarve til din garderobe allerede nu!
For at understrege det sporty touch, sætter vi et par hvide Nike sneakers til. De sorte Pieces leggings er en af vores basis favoritter, da vi tit griber ud efter dem til hverdag, når vi hurtigt skal finde et outfit. Sættet her, er yderst behageligt at have på, men er langt fra kedeligt i udtrykket pga. de smukke farvenuancer, der mikses.
De farvede strikbluser og særligt de blå varianter vil fylde modebilledet den kommende sæson. Her på Grey Matter er vi vilde med trenden - og denne lækre Pieces strikbluse er blevet en klar favorit hos os.
// Laura