greymatterBlog

Hvorfor krymper mine viskose kjoler i vask?

16-03-2025

Hvor meget krymper viskose egentlig?

Det er helt normalt, at stof krymper en smule ved første vask – og viskose er ingen undtagelse. Faktisk kan viskose krympe ret meget, hvis det ikke bliver behandlet korrekt. Men det betyder ikke, at du skal være nervøs for at vaske dit yndlingstøj i viskose!

Nøglen til at undgå unødvendig krympning er at følge vaskeanvisningen nøje. Hvis du vasker ved for høj temperatur eller centrifugerer for hårdt, kan stoffet trække sig sammen og miste sin form. Men med den rigtige pleje kan du holde dit viskosetøj pænt og bevare pasformen i lang tid. SÅ HUSK – skånsom vask, lav temperatur og forsigtig håndtering er vejen frem, så vil du kunne nyde dine viskose kjoler hele sommeren!

Da viskose er en populær tekstilfiber, der er kendt for sin silkeagtige følelse og gode åndbarhed, bliver materialet ofte et sikkert valg i mange kollektioner, særligt i forårssæsonen og sommersæsonen er materialet flittigt benyttet, da det er komfortabelt at iføre sig. De seneste par år, har vi set en fremgang i netop valget af viskose. Dog kan det være lidt krævende at vedligeholde viskosekvaliteter, især når det kommer til vask. Viskose har en tendens til at krympe, fordi det er en regenereret cellulosefiber, som absorberer vand og udvider sig når det bliver vådt, hvilket kan forårsage ændringer i fibrenes struktur under vask.

Her er et par tips til, hvordan du vasker og behandler viskose for at minimere krympning og for at holde dine kjoler pæne i længere tid:

Vask af viskose

  • Læs vaskeanvisningen i kjolen: Altid tjek tøjets vaskeanvisning før vask. Nogle viskosekvaliter kan kræve håndvask eller renseri for at undgå skader. De fleste viskosekvaliteter tåler dog skåneprogram max 30 grader, og med lav centrifugering max 800 omdrejninger, gerne lavere end det.
  • Brug koldt vand: Vask viskose i koldt vand for at minimere risikoen for krympning og farveudløb. Varmt vand kan få viskosefibre til at trække sig sammen og dermed krympe. Vask ikke på mere end max 30 grader og på særligt skåneprogram som håndvask eller uldvask/silkevask.
  • Brug mildt vaskemiddel: Vælg et mildt vaskemiddel, der er designet til delikate stoffer. Undgå blegemidler eller stoffer, der kan være for hårde for viskosefibre. Hold evt. fiberne bløde i viskosen, og vask med uldvaskemiddel.
  • Håndvask eller skåneprogram: Hvis det er muligt for dig, så håndvask viskose for at reducere friktionen, der opstår i en vaskemaskine. Hvis du bruger vaskemaskine, vælg skåneprogram eller program for delikate tekstiler.
https://img.greymatter.dk/fm/20250316/67d6b3c3975df.jpg

Tørring af viskosekvaliteter

  • Undgå tørretumbler, det er et kæmpe No Go: Tørretumblere kan være meget hårde for viskose og kan føre til betydelig krympning og decideret ødelæggelse af materialet. I stedet, læg tøjet fladt til tørring på et tørt håndklæde, eller hæng din kjole op på en bøjle. Bøjlen som benyttes skal være korrekt bred, så skulderne hænger pænt.
  • Form tøjet mens det er vådt: Viskose kan blive mere formbart, når det er vådt, så du kan forsigtigt strække og forme tøjet tilbage til sin oprindelige form efter vask.
  • Undgå direkte sollys: Tør viskose i skyggen for at undgå udtørring og falmen af farverne.

Opbevaring og håndtering af din viskosekjole

  • Opbevar din kjole korrekt: Hæng viskose kjoler op på bøjler for at undgå at de bliver krøllede eller misformet. Undgå at overfylde skabene, da viskose kan blive deformeret under pres.
  • Damp i stedet for at stryge: Hvis viskose tøjet bliver krøllet, brug en steamer i stedet for et strygejern, hvis du har sådan en. Vi anbefaler virkelig en damper, da denne er skånsom overfor de fleste tekstiler. Hvis du skal bruge strygejern, indstil det på en lav-mellem varme og brug et fugtigt klæde mellem strygejernet og tøjet for at beskytte fibrene. Er din kjole krympet, kan det hjælpe at glatte den med et strygejern.

Ved at følge disse råd, kan du hjælpe med at sikre, at dine viskose kjoler holder sig smukke og fri for unødig krympning over tid. Da viskose er et yderst behageligt materiale, kan du altid finde et flot udvalg af lækre kjoler og skjorter i viskose her på shoppen. Trods den lidt krævende behandling, er viskosekvaliter en af vores favoritmaterialer her på shoppen, netop da det har en skøn glathed og silkeagtig struktur.