Dagens Notat // Sådan holder du fødderne varme!

Her i kulden ved jeg ikke noget bedre end at træde ned i mine dejlige bamsestøvler . . .

 

 

// Bamsestøvle fra New Zealand Boots //

 

DE VARME BAMSESTØVLER 

 

Jeg lider virkelig af kolde fødder om vinteren - og derfor er jeg blevet helt afhængig af mine varme bamsestøvler, som jeg bruger med bare fødder, da foét i støvlerne er så blødt. Disse støvler fra New Zealand boots er luksusudgaven af den velkendte bamsestøvle. Sålen på disse støvler er god, fordi der er 'hold' i den. Jeg har en tendens til at træde en smule skævt på den ene fod, og derfor er det vigtigt for mig, at have en støvle med lidt 'hold' i. Her på shoppen har vi taget støvlen hjem i sort og i den lyse beige, da vi simpelthen ikke lige kunne vælge! Den lyse støvle er en smule sart, tilgengæld kan man lettere se strukturen i den, end i den sorte - som der så ikke er sart! 

 

 

Bagpå har støvlen logo'et som 'statement', men ellers er bamsestøvlen forholdsvis simpel, kun afbrydt af den robuste sål og de fine syninger. Jeg kan personligt rigtig godt lide, at man kan se lidt af det lyse lammeskind foroven af støvlen - selvom det er en ret diskret detalje. 

 

 

 

 

Denne helt korte model er jeg virkelig tilhænger af, da den er nem lige at træde ned i . . . Jeg bruger også mine bamsestøvler indenfor, da jeg forbinder varme fødder med hygge! Hvis jeg bruger dem på kontoret, styler jeg dem ofte med en forholdsvis diskret buks, og foroven har jeg så en lækker strikbluse eller en casual blazerjakke - an på hvilket udtryk jeg lige går efter den pågældende dag.  

 

 

Blazerjakke i fløjl fra Neo Noir // Imperial sorte basis bukser // New Zealand boots // T-shirt Anine Bing 

 

Selvom støvlen er lys, kan man sagtens sætte sorte bukser til, og så tilfører en lys overdel - for at samle looket.

 

 

De bløde støvler fra New Zealand Boots er ihvertfald super lækre! Prisen er i den høje ende, men hvis man lider af kolde vinterfusser, så er de absolut værd at overveje. Jeg bruger flittigt mine, og er så glad for dem!

 

// Lærke